Reviews

Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet.

“You’re beautiful, I’m Beautiful, Let’s have a beautiful night”

Skønt og frisk. Mere ny dansk jazz. Spillet legende let, passioneret og med smittende glæde. Virkelig frisk er det.
Jeg er begejstret over musikernes mod til at slippe konventionerne. Og endnu mere begejsret over deres klare konsensus i retningen af at skabe en ny lyd, der er let identificerbar og personlig - også selv om besætningen umiddelbart synes ordinær med el-guitar, keyboard (både synthesizere og Fender rhodes), kontrabas og trommer.

Arabiske skalaer indgår ofte i de lidt melankolske stemninger, der slås an på især den først udgivne af bandets to cd’er.
Afrikanske rytmer og egentlig polyrytmik samt både skæve taktarter og funky grooves hører til bandlyden.
Den nye udgivelse ‘You’re Beautiful, I’m Beauiful, Let’s Have a Beautiful Night’ udvider udtrykket med et kæmpe spring. Læg dertil masser af spas og godt humør.

Det er på ny-udgivelsen jeg vil satse mine penge.
Talentfulde Frederik Bülows spændstige og særdeles dynamiske trommespil forbinder på en ny måde traditionelle rock-agtige 2- og 4-slag med det lette og vildt dansende, som den ældre generation genkalder fra f.eks. Jack DeJohnette og Jon Christensen.

Ja, så er der bare polyrytmik bag det hele. Frederik Bülow leverer spilleteknisk svære sager som det naturligste i verden. Men det bliver aldrig opvisningskunst - snarer rig musik gennem en leg og et intenst samarbejde med den utrolige sikre puls, som Adrian Christensen pumper med sin kontrabas. Han ligefrem snakker gennem sin afro-insprirerede ostinater, der står som mejslet i lydbilledet. Det er talkin’ bass på et frækt og fordrende niveau og samtidig stabilt og nemt at mærke pulsen i. jeg vil postulere at Adrian Christensen her bringer en ny dimension til det, som salig Hugo oprindeligt leverede med Dørge og Jungle orkesteret.

Christensen har en meget moderne jazzlyd og masser af afro bag sit drive.
Rytmeduoen leverer et intenst fundament, der ikke bliver mindre perspektivisk, når guitaristen Mikas Bøgh Olesen og Jon Døssing Bendixen med sine tangenter leverer melodier, klange og en række herlige soli på lige fod med temaer og egentligt ensemblespil.

I den henseende står Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet ikke tilbage i forhold til tidlig Weather Report, der jo også arbejdede ud fra devisen ‘We always solo - and we never solo’.
Det legende og det sprælske parres med det velartikulerede. Vi er milevidt længere fremme end de tidlige avantgardistiske og new jazz-orienterede danske orkestre.

Det er så tydeligt at en helt ny generation her står klar til at vælte tilhørerne.

Jeg er betaget af gutternes mod og formuleringsevne. Det er mesterligt på sin egen uhøjtidelige måde. Og pæredansk men forbundet med hele kloden. Wau!

Peter Rahbek
Jazz Special, December 2015.